Jeg elsker puslespil

Når jeg taler med mange af mine venner, kan jeg høre, at flere af dem har ”genopdaget” barndommens interesse for at lægge puslespil under de to års Corona-pandemi, som vi har oplevet.

Sådan tror jeg, at det har været for mange. Puslespillene har været en måde at få noget ekstra fritid til at gå samtidig med, at det jo er en sjov og hyggelig beskæftigelse, som man også sagtens kan være flere om at dele.

Men når jeg selv tænker over det, synes jeg egentlig, at interessen for puslespil bare er noget, som altid har været der lige siden, at jeg var helt lille.

Jeg har simpelthen bare altid været vild med at pusle med at få alle de små brikker til at passe sammen.

Faktisk elsker jeg puslespil så meget, at mange nok vil sige, at jeg nærmest er besat af dem.

Jeg tror, at min interesse for puslespillene skyldes flere ting.

Der er flere grunde til, at jeg er vild med puslespil

Når jeg tænker nærmere over det, kan jeg finde flere (gode) grunde til, at jeg elsker at lægge puslespil:

  • Det er spændende at se motivet udforme sig
  • Det er afslappende
  • Det er hyggeligt – også sammen med andre
  • Det får tankerne væk fra hverdagens gøremål
  • Det er udfordrende (ofte meget endda!! 😊 )

 

Hvis jeg tænker videre over det, kan jeg sandsynligvis komme på endnu flere grunde til, at puslespil er en af de sysler, som jeg skatter allerhøjest.

Hvilken størrelse puslespil skal man vælge?

Først og fremmest afhænger det som udgangspunkt af, både hvor gammel du er og hvor øvet du er i at pusle.

Er du et mindre barn giver det næsten sig selv, at du nok ikke skal binde an med de helt store udfordringer fra start. Til børn vil det – igen afhængig af alder – nok være puslespil fra de helt mindste med to brikker og op til omkring 300 brikker – og måske 500 for lidt større børn – som vil være de bedste som udgangspunkt.

Større – og øvede – børn vil nok kunne binde an med puslespil bestående af op til 1000 brikker. Men det er vigtigt at huske, at også selve sværhedsgraden af billedet på puslespillet spiller en stor rolle.

For uøvede voksne vil det nok være et godt bud at starte med puslespil med 500 brikker og så bevæge sig op i størrelse efterhånden, som man bliver mere øvet. Det typiske puslespil for voksne ligger nok på 1000 brikker. Der findes dog puslespil med mere end 40.000 brikker – så her kan man virkelig få sig en udfordring af de store 😊

Her kan du hente inspiration

Selv ynder jeg at bruge hjemmesiden puslespil.dk til at hente inspiration. Både når det drejer sig om, hvilke motiver jeg skal vælge men også, når jeg skal finde fif til f-eks. limning eller ophængning af mine puslespil.

Tag et kig på siden. Der er masser af gode råd og viden at hente, hvis du synes, at det med puslespil lyder interessant.

Jeg bruger mine puslespil som billeder

Mange af motiverne på de puslespil jeg samler er så smukke, at jeg synes de fortjener at komme op at hænge på væggen.

De bedste af dem limer jeg derfor, så de bagefter kan hænges op. Nogle gange sætter jeg dem også i ramme. Så er det ligesom at have et helt almindeligt billede hængende.

Jeg skifter løbende ud i billedsamlingen, når jeg får lavet nogle nye puslespil, som jeg synes skal op at hænge i stedet for nogle af dem, som jeg har kigget på i lang tid.

Jeg kan kun anbefale puslespil

Hvis du mangler en hobby, som du kan tage dig til, lige når det passer dig, så kan jeg kun anbefale dig at gå i gang med at lægge puslespil.

Som allerede nævnt er der mange gode grunde til, at jeg synes, at puslespil er en god beskæftigelse og så er det også noget, som man kan gøre i perioder, hvor man har tiden og lysten og så lade det ligge i de perioder, hvor der ikke lige er så meget fritid at gøre med.

Disclaimer

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *