Hvornår har du sidst været i en dyrepark?

De danske dyreparker er populære. Og med god grund. Vores dyreparker skal leve op til de højeste standarder indenfor dyrevelfærd og brugervenlighed. Og det gør de så godt, at de danske dyreparker er højt respekteret i de internationale organisationer og foreninger, der har med dyreparker og dyrevelfærd at gøre.

Men ikke nok med det, så har alle dyreparker også videnskabelige funktioner. Mange af de danske dyreparker er tilknyttet zoologiske universitetsafdelinger og vores store akvarier har tilknytning til maritim forskning. Nogle er endda deciderede maritime forskningsstationer.

Akvarier er også dyreparker

Tag fx Øresundsakvariet i Helsingør. Det er et paradeeksempel på, hvordan videnskab kan arbejde sammen med offentligheden til glæde for alle. Dette lille akvarium er faktisk en højt anerkendt international maritim forskningsstation. Her arbejder marinbiologer fra hele verden. Men udover deres forskning møder de også børn og familier, der kommer på besøg.

Der er bassiner, hvor børn kan kæle med tamme fisk som rokker. Fiskene nyder det lige så meget som ungerne, og du kan se mange voksne, der bliver helt fugtigt i øjnene også. Der kan du også lære alt om det maritime liv i Øresundet. Også hvordan det forandrer sig og prøver at tilpasse sig klimakrisens realiteter.

Der er kommet flere nye fiskearter i Øresundet de sidste år. Men også nye koraller, muslinger og krebsdyr.

Dyreparker er vigtige for nogle arters overlevelse

Alle dyreparker i Danmark, de private såvel som de offentlige er del af et stort netværk til bevaring af truede dyrarter. Og det er mange. Den seneste FN rapport om naturens tilstand er meget dyster. En stor del af verdens bestande af vilde dyr er allerede voldsomt reduceret. Pattedyer er gået tilbage med over 60%. For insekterne og verdenshavenes fisk ser det endnu værre ud.

Selv hvis vi vendte trenden i dag, ville mange dyrarter ikke klare skærene. De er under pres fra alle sider. Vores aktiviteter stjæler deres leverum. Klimakrisen skaber forandringer så hurtige at de ikke kan nå at tilpasse sig.

Mange nulevende dyrarter vil simpelthen uddø indenfor de næste årtier og århundreder. Deres eneste chance for artens overlevelse er de internationale avlsprojekter som de danske dyreparker også er en del af.

Støt din lokale dyrepark

Det er derfor vigtigt, at vi alle støtter op om vores dyreparker. Især de små, lokale af slagsen, som f.eks. Nymarksminde dyrepark, som udelukkende præsenterer velkendte danske dyr.

Du kan støtte de danske dyreparker og deres arbejde ved simpelthen at besøge dem. Oveni at du støtter et godt formål er en tur i en af de mange danske parker med dyr er også blandt de bedste kvalitetsoplevelser for hele familien.

Det er ikke billigt at drive en dyrepark på en god måde. Hver dyreart har sine egne krav til omgivelser, mad, og også sociale vilkår. Nogle dyrarter trives fint i selskab med mennesker, andre vil helst være for sig selv. Så dyreparkerne er simpelthen afhængig af mange besøgende hvert år, for at få økonomien til at hænge sammen.

Har du oplevet sælerne om aften i Københavns zoologiske have?

Et godt eksempel for selskabelige dyr er sælerne i Københavns zoologiske have. Hver aften, når de fleste folk og især de larmende unger, er gået hjem, rykker sælerne helt tæt op til indhegningen. Der mødes de med os mennesker til hyggeaften. Selv om der advares om ikke at stikke hånden igennem hegnet, så gør mange det alligevel. Sælerne lader sig kæle og kikker folk i øjnene, noget som selv tamme dyr sjældent gør. Det er meget tydeligt, at sælerne nyder menneskenes selskab om aften, når der er blevet stille, lige så meget som omvendt.

Disclaimer

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *